Livsstil
Hyrdehunden, der besluttede, at ællingerne var hendes flok
Efter at have trukket sig tilbage fra fårene fandt en gårdhund et nyt job: Hver morgen fører hun en række ællinger fra laden til dammen og holder så vagt fra bredden.
Det meste af sit liv arbejdede hun med fårene i bakkerne: ude ved første lys, hjemme i skumringen, med halen lavt og øjnene på flokken. Da alderen gjorde hende langsommere, tog familien hende med ind på gårdspladsen, så hun kunne tage den med ro.
At tage den med ro var dog, viste det sig, ikke rigtig hendes stil.
Det forår klækkede et kuld ællinger i laden. I løbet af få dage havde den gamle hund udnævnt sig selv til at have ansvaret. Hver morgen venter hun ved ladedøren, til den lille række vralter ud, og stiller sig så bagved, puffer efternølere tilbage på plads med snuden og styrer hele optoget hen over gårdspladsen til dammen.
Hun jager aldrig, og hun gør aldrig. Hun går blot den samme tålmodige bue, som hun engang gik bag hundrede får – bare meget kortere og en hel del langsommere.
Et gammelt instinkt, en ny flok
Når ællingerne er på vandet, lægger hun sig på bredden med hagen på poterne og holder øje. Når de kravler op, fører hun dem tilbage. Ingen har lært hende det, og ingen i familien har haft hjerte til at fortælle hende, at hun er gået på pension.
Hyrdehunde er avlet til at samle og flytte dyr, og mange virker lykkeligst, når de har en opgave. For denne her er opgaven bare blevet mindre, mere dunet og betydeligt mere larmende.
Ællingerne ser ikke ud til at have noget imod det. Hvis hun i dag kommer et par minutter for sent, venter de på hende ved ladedøren.